onsdag den 31. december 2008

Webstriks Super Karla KAL 2008

Ja, så går startskuddet for Webstriks 2008 Knit ALong.

I år er der 3 valg:

Karen Noe's sjal, Super Karlas fantastiske ønskekappe. Mønstret findes i Karen Noe's bog, "14 sjaler" og kan også anskaffes sammen med garn eller købes alene. Der bruges ca. 250 gram garn i Kauni/Evilla 8/2 = ca. 1.000 meter. Strikket på pind 3 - 3 1/2 (oplyst af flere, der har strikket kappen i Kauni).

Karen Noe's Super Karla Poncho, et nyt design fra Karen Noe's hånd. Opskriften kan købes sammen med garnet. På grund af den store tilslutning til KAL'en her, har vi fået et specielt tilbud fra Karen Noe om køb af opskriften alene til en favorabel pris. Dette tilbud gælder kun til 31. marts 2008 og gælder kun deltagere i KAL'en.

Billederne er lånt fra Karen Noe's hjemmeside

Jeg har fået følgende oplysninger om garnalternativer til de to Super Karla'er fra Karen Noe:

Ombrè, 100% uld, 300 m/100 gr, forarbejdet i Belgien i en meget flot og blød kvalitet - 400 gr til kappe og 500 gr til poncho

Merino, 100% superblødt uld, 1400 m/100 gr
Superkid mohair multifarvet, 80% kidmohair, 20% polyamid, 245 m/25 gr (980 m/100 gr)
en tråd af hver er brugt til det lette blå og lyseblå sjal på billedet herover (og på Karens hjemmeside) - 100 gr merino og 125 gr kidmohair til kappen.

Shetlandsuld, 100% uld, 225 m/50 gr (450 m/100 gr)
Superkid mohair multifarvet, 80% kidmohair, 20% polyamid, 245 m/25 gr (980 m/100 gr)
en tråd af hver er brugt til det lette udgave af ponchoen på billedet herover (og på Karens hjemmeside) - 300 gr (+50 gr mørkere til kant) Shetland og 125 gr kidmohair til ponchoen.


Slöjd o Handverk i Färila havde sidste jul en julekalender, hvor man strikkede 1 mønsterforløb på et halstørklæde hver dag i december frem til jul. Også her har vi fået en fordelagtig KAL-pris, der gælder til 31. marts 2008 for deltagere i KAL'en. Der skal bruges ca. 900 meter garn (løbelængden for det originale garn (TeeTee Alpakka) er 166 m/50 gr (332 m/100 gr). Strikket på pind 3 - 3 1/2.

Regler for KAL'en:

Vi startede onsdag, den 19. marts 2008.

  • Vi strikker minimum ét felt om ugen, hvilket gør, at vi skulle være færdige med tingene først på efteråret.
  • Det er tilladt at strikke forud, hvis man absolut ikke kan lade være :-)
  • Vis gerne et billede af eller skriv lidt om, dit garnvalg (når du beskriver Kauni eller Evilla, som jeg ved mange strikker i, så beskriv venligt farven (det er ikke alle, der ved, hvad EV - EZ lige er for en farve)
  • Der må meget gerne vises billeder af fremskridtene med mellemrum - det behøver ikke at være hver uge :-)
Det er selvfølgelig tilladt at strikke 1, 2 eller alle 3 ting i KAL'en.

Lidt historie om Super Karla: Alle vores danske deltagere kender sikkert Super Karla, men for vores øvrige nordiske deltagere vil jeg da lige kort fortælle, hvem hun er. Super Karla stammer fra en dansk børne-TV serie fra 1968 (af Thomas Winding). Hun kan trylle og har en tryllekappe på (rød og sortstribet) og en blød hat med en stor fjer i. Kendingssangen fra serien er "She's a Rainbow" af The Rolling Stones - dette er forøvrigt tilsyneladende grunden til at Super Karla serien ikke kan genudsendes.... det koster for meget i royalty til Rullestenene.

18 kommentarer:

Berglind sagde ...

Hej.
Jeg vil sjalet eller den 3. alternative. Jeg har Garn men vil kobe opskrift.
Hilsen
Berglind-Selfoss- Island.

Karen-Ditte sagde ...

Jeg er helt sikkert med på ponchoen - vil gerne både have opskrift og garn. skal vi selv bestille hos KN eller er det på en fælles liste?
Karen-Ditte / Slangerup

Pi@ sagde ...

Hej
Jeg er med på en Noe poncho, vil helst bruge eget garn men er det ikke muligt hopper jeg med på et kit, kan evt. finde på at købe det på messen i Vissenbjerg.

Hilsen
Pi@ i Strib

Strikkemutter sagde ...

Tju-hejsa den er fin. Den er jeg med på - opskrift (har garn) men ellers både opskrift og garn. iiiihhhh hvor jeg glæder mig allerede :-)

Hannestrik sagde ...

Ponchoen ser rigtig spændende ud, lige som Super Karla. Men da jeg har strikket det, så må det blive ponchoen :-)Hilsen Hanne H.

Sus sagde ...

Jeg vil også glæde mig til at være med, det bliver rigtig hyggeligt, jeg strikker ponchoen, i noget Kauni

Merete sagde ...

Hej

Jeg gerne vil gerne købe opskriften til ponchoen, men ikke noget garn.
Jeg vil også meget gerne købe opskriften på julekalendertørklædet.

Merete N, Ramløse

Pernille sagde ...

Jeg er ikke sikker endnu, men vil helst købe opskriften - for kan forstå det kan jeg - og så noget garn der er blødt evt. babyuld eller bomuldsblanding.
Det bliver spændende
hilsen
Pernille - Nordsjælland

PiaT sagde ...

LÆS LIGE HER...
Hvis du vil tilmelde dig KAL'en, så skriv venligst på pia @provide.dk (fjern mellemrummet før @) - jeg får nemlig ikke nogen mailadresse, når du skriver en kommentar og det giver mig problemer med at se, HVEM det egentlig er, der tilmelder sig.
Aktuelt, PERNILLE - send mig lige en mail, jeg kan ikke gennemskue, hvem du er :-)
Mvh PiaT

Lona sagde ...

Jeg har lige fået bogen 14 sjaler med posten idag og afventer i spændning at få mit garn som jeg har bestilt hos garn.dk.
Fantastisk startdato - min 41 års fødselsdag!!
Lona - Glostrup

Queen Mudd sagde ...

Hej!
Jag vill också vara med, jag vill sticka ponchon.

Charlotte T sagde ...

Jeg er med på ponchoen - prøver at finde lidt garn i gemmeren, men ellers vil jeg købe kittet

Ingalill sagde ...

Och jag undrar: Varifrån kan man beställa boken?
Önskar jag hade både tid och pengar för att vara med på bägge....

LucyJouJou sagde ...

Hello! I'm going to try to take part in this KAL, even though I don't speak Danish! I love all the patterns, but I will knit the third one. I'll probably need some support!

Susanne Karlsson sagde ...

Hej =O)
Klickade mig runt i den stora bloggens värld och kom hit. Vilka fantastiska hantverk du gör. Man får massor med egen inspiration. Det ska bli trevligt att kika in här lite då och då.
Susanne - Sverige

goooooood girl sagde ...

i like......

CraftyCarole sagde ...

sehr schön aber haben Sie in Englisch. Ich spreche Danish nicht!
Danke (und nur ein bißchen Deutsch)

Dorothy Noreen Hunter-Talbot sagde ...

I was wondering how to find out how to order this?

Thank you.

Noreen