lørdag den 29. juni 2013
Maj-Britt J - 3 par Juni sokker
Denne måneds sokker er en bestilling til en hel familie. Jeg gør normalt ikke meget i at strikke for andre... jeg er ikke god til at prissætte mit arbejde kontra en "venne-ydelse". Men bare garnet er betalt, så strikker jeg gerne til denne familie med fokus på, at den ene tjeneste jo er den anden værd :-) Men puha, der står meget på spil... Mandens mor har i mange år strikket sokker til ham, men hun er nu død og han har ikke flere af hendes sokker... Heldigvis var han meget tilfreds, da han fik strømperne i aftes og ville gerne have et par "reste-strømper".
Jeg er bare mest til at strikke sokker med knald og farver på, bestillingen var lidt kedelig at strikke. Heldigvis fik jeg lov til at vælge, at sønnens sokker skulle være i blåt garn - 7 år og bruger allerede str 39-40 - tak skæbne. Min veninde ville gerne have sorte sokker, så her sneg jeg lidt spiral-mønster ind, og manden ville have grå sokker. Her har jeg sneget en stribe af sort ind i rib - bare fordi jeg ikke kan lade være... Heldigvis blev de godkendt alligevel :-) Familien har valgt Grønhøj garns Basic til deres strømper. Det bedste er, at jeg måske er ved at have bearbejdet min veninde så meget så hun måske vil lære at strikke sokker :-p
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar