Strik 12 par strømper i 2013

Strik mindst 1 par pr. måned

Jeg har fået lidt sponsorgaver som jeg trækker lod om.

For at deltage skal du:

1. Blogge et indlæg med billede af dine strømper.
2. Skrive i etiket HVEM du er..

Der trækkes gevinster hver mdr..
(fra de indlæg der er blogget i den pågældende mdr.)

Om de er ensfarvet, stribet eller med mønster bestemmer du

Jeg glæder mig til at se lige så mange strømper i år som i 2012.

Mange hilsner Anja


torsdag den 18. juli 2013

Maj-Britt J - Juli måned 2

Så kan jeg lære det.... Det er bare bedst at strikke restesokker fra tå og op, så man ikke render ind i ikke at have garn nok... Men jeg hader bare den metode, ene og alene fordi jeg ikke kan lukke løst nok af, selvom jeg lukker af som havde jeg rådne æg i hænderne. Samtidig bliver kanten noget værre løst dallerværk! Alt i alt træls!!!
Ikke mere garn... så er gode råd dyre, når man ikke kan få fat i mere nogen steder... (herre gud, det er jo også bare restestrømper) Igang med optrevling. Elsker denne metode :-) Endelig færdige strømper. Mønster: 1.pind ensfarvet ret, 2.pind flerfarvet garn 1 ret 1 vrang. Dejligt forfriskende mønster til mit ellers foretrukne stribe-mønster til restestrømper.... God sommer! PS Øv hvor jeg hader som min tekst altid hopper og danser i mine indlæg.... UPDATE 19.JULI: NY LUKKEMETODE PÅ RIBBEN SOM ENDTE MED AT SKULLE STRIKKES NEDEFRA OG OP (GAV FØRST EN STRAM LUKNING). EFTER ANNEMARIS KOMMENTAR MED LINK HAR JEG PRØVET NY LUKNING MED FANTASTISK RESULTAT!!! RIBKANT LUKKET MEGET FLOTTERE OG IKKE MINDST MEGET MERE ELASTISK!

3 kommentarer:

Annemaris Univers sagde ...

Du kunne måske bruge denne aflukningsmetode, hvis du vil strikke sokker fra tåen og op:

http://www.youtube.com/watch?v=abBhe-JYmgI

Jeg har brugt den på min kærestes bluse, fordi jeg måtte strikke en ny ribkant på, da ellers ville blive for lang, så for at få en elastisk aflukning, anvendte jeg denne metode, som jeg fandt ved at google.

Majer sagde ...

Hej Annemari. WOW siger jeg bare... Måtte lige prøve med det samme og det er en kanon løsning. Tusind tak :-)

Annemaris Univers sagde ...

Jeg er kun glad for at kunne hjælpe.