Strik 12 par strømper i 2013

Strik mindst 1 par pr. måned

Jeg har fået lidt sponsorgaver som jeg trækker lod om.

For at deltage skal du:

1. Blogge et indlæg med billede af dine strømper.
2. Skrive i etiket HVEM du er..

Der trækkes gevinster hver mdr..
(fra de indlæg der er blogget i den pågældende mdr.)

Om de er ensfarvet, stribet eller med mønster bestemmer du

Jeg glæder mig til at se lige så mange strømper i år som i 2012.

Mange hilsner Anja


søndag den 3. marts 2013

Maj-Britt J - Marts strømper

Sønnike skulle klippes... og jeg så mit snit til at smutte ind i garnshoppen... bare lige efter et nøgle sort strømpegarn... Pludselig kom det fra ham om det garn kunne bruges til strømper, for det kunne han godt tænke sig... Heldigvis var det sokkegarn, så jeg kunne ikke stå for hans ønske og 3 nøgler af det røg med hjem :-) Det er Grønhøj Ragg sokke garn til pind 4½, så de er godt tykke :-) Han er ligeglad... Han elsker dem allerede :-) Jeg synes det ligner påskefarver :-D Men ak... igen kan jeg bare mugge og ærge mig over, at garnleverandørerne skifter rundt på farverne. Jeg havde købt 2 nøgler garn der så ud til at være ens, dvs de burde også starte og slutte med nogenlunde samme farver... Men nej.. det ene nøgle startede jeg som altid indefra, men jeg var nødt til at starte udefra på 2. nøgle. Godt jeg havde taget det 3. nøgle med hjem, for ellers havde jeg ikke haft nok garn... første sok er ellers kun strikket af 1 nøgle stribet garn og en rest råhvid til hæl, men det kunne ikke blive sådan til sok nr 2. IRRITERENDE!!!!

Ingen kommentarer: